tirsdag den 15. juli 2014

En gave fuld af sjæl

Parmone Ler skåle er helt unikke. De er skabt af Karina Bros hænder. Hver skål har sit helt eget udtryk. En får dig til at grine, en anden være alvorlig, måske du finder en skål, der giver dig ro eller noget helt andet. Det er dig, der kan mærke det. Når du tager en i hånden ved du, om det er den du skal have med hjem.

Skålene kan købes hjemme hos Karina i Nyborg
Aldershvilevej 25
5800 Nyborg
Det er en god idé at ringe inden du kommer, da jeg kan være ude og gå med hundene eller være ude til en boligindretning. Du får fat på mig på mobil 26 25 88 18.

Kender du et sted, hvor jeg kan sælge mine skåle?
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du kender et sted, hvor jeg kan udstille og sælge Parmone Ler. Ring på 26 25 88 18 eller skriv en mail til kb@fune.dk - jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jeg er også ved at finde ud af, hvordan jeg får dem solgt over nettet og fragtet af sted uden, at der sker noget med dem. Har du en god idé eller ved noget om dette, så kontakt mig endelig.

Parmone Ler støtter Mødrehjælpen
Thara (en dejlig ung kvinde, som jeg er så heldig at have i mig liv siden hun gik i fritidsorden i 1999 og jeg var pædagogmedhjælper) kom og spurgte mig en dag, om jeg ikke vil støtte Mødrehjælpen i Odense, som hun er kommet i bestyrelsen i. Og selvfølgelig vil jeg gerne støtte hendes arbejde og et godt formål. Derfor har jeg valgt at støtte Mødrehjælpen lokalforening i Odense med 25 kr. pr. solgt skål.


Der gives 10 % rabat ved køb af 3 skåle. Priserne er fra 125 kr. - 250 kr. for en skål.


Der følger en tekst med skålene
 Sjæls-skål skabt af Karina Ninette Parmone Bro.
Skålen er skabt  i det rum, der opstår, hvor kontrollen er sluppet og hænderne har fået frit spil til at skabe ud fra hjertet og intuitionen.
Glasuren er Karinas egen blanding. Den er også skabt og udvalgt der, hvor kontrollen er sluppet og intuitionen har fået plads. 

Praktiske anbefalinger

Det er et bevidst valg i Parmone Ler, at skålene er et levende æstetisk produkt, der kræver nærværelse og omsorg. Derfor anbefales det ikke at lade væske stå  i længere tid i skålen. Sæt ikke skålen i blød. Skålen skal eftertøre med bunden op ad efter opvask.



Har du nogen spørgsmål, så kontakt mig endelig på 26 25 88 18 eller kb@fune.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar