fredag den 11. marts 2016

Ny energi

Der er gået et stykke tid siden jeg sidst fik sat mig ned og lavet nogle skåle. Jeg var ellers kommet godt i gang med at lave nogle hver dag, men lige pludselig så stoppede det og jeg glemte helt, at jeg var i gang med at lave nogle hver dag.

Men de sidste par dage kom en tanke ind omkring skåle og her til formiddag har jeg så fået lavet 4 stk. Det er nr, 332 til 335.

Leret er meget blødt og vådt, så mine fingre arbejder på en helt anden måde end de gør i det mere tørre ler. Jeg mærkede også i dag, at der var sket en ændring siden sidst jeg arbejde med ler fra samme store klump. Den pause jeg har haft, hvor der er sket rigtig mange healende ting inde i mig, kom virkelig til udtryk i min måde at arbejde med leret i dag. Nye teknikker dukkede frem. Det var spændende at observere.
Skålene er stadig noget rustikke i udtrykket på grund af leret og den teknik fingrene bruger.

Det er skønt at komme i gang igen og jeg mærker virkelig roen i min krop. Jeg hørte igen lydfiler fra Sofie Rose om englene imens jeg lavede skålene. Det gør jeg nogle gange.